Samsø er god for sjælen

Kartoffelmad på Ballebjerg - foto: Andrea Bak

Kartoffelmad på Ballebjerg - foto: Andrea Bak

Den fine, lille ø er kun 27 kilometer lang, men smækfyldt af charme og oplevelser for hele familien. Midt mellem Jylland og Sjælland ligger den lige i smørhullet af Danmark og er både nem og hurtig at komme til.

 

 

 

Det skal du opleve

Byvandring i Nordby

Det mega-idylliske gadekær i Nordby - foto: Andrea Bak

Det mega-idylliske gadekær i Nordby - foto: Andrea Bak

Nordby er Samsøs nordligste by, og var engang en af landets største landsbyer. Det er den ikke længere, men den er til gengæld blevet kåret som den bedst bevarede, og det er da også som at træde direkte ind i en Morten Korch-film, når man besøger Nordby, hvor smukke, stråtækte bindingsværkshuse ligger tæt omkranset om gadekæret. Hver onsdag kl. 19 i skolesommerferien viser den pensionerede skolelærer Erik Ruus rundt i Nordby. Han har boet i byen siden 70'erne, og hvis Erik ikke ved det, er der ingen, der gør. Det koster 20 kroner pr. mand og er en virkelig hyggelig og informativ oplevelse.
www.nordbysamso.dk

Rundvisning i Dirch Passers bus

Dirch Passer-bussen - foto: Andrea Bak

Dirch Passer-bussen - foto: Andrea Bak

Det er både populært og anbefalelsesværdigt at se Samsø fra en af de mange cykler, man kan leje overalt på øen, men en anden hyggelig måde at opleve Samsø på, er fra Svends gamle Chevrolet Six fra 1934. Det er den selvsamme bus, Dirch Passer kørte rundt i i filmen "Bussen". En tur tager omkring to en halv time og koster 150 kr. pr. person. Undervejs vil Svend fortælle sandfærdige løgnehistorier i det klassiske, rolige Samsø-tempo.
www.balliwood.dk

 

 

Samsø Havkajak

Uanset om du er rutineret kajakroer eller aldrig har siddet i en kajak før, er det en fantastisk oplevelse at se Samsø fra søsiden. Udgangspunktet er den utroligt smukke Stauns fjord, hvor der lavt vand og næsten altid læ. Vivi Petersen og Bent Nielsen, der ejer firmaet, er begge uddannede kajakinstruktører og naturvejledere, og skal nok sørge for, at begyndere ikke sendes til havs uden kyndig vejledning. Det koster 350 kr at leje en kajak for en dag, og 225 kr. for et totimers kursus for begyndere. Du kan også booke en individuel tur.
www.samsøhavkajak.dk

M/S Tunø

Vil du gerne se Samsø fra søsiden, men er du ikke meget for kajak, er MS Tunø det rigtige valg. Det hyggelige træskib har fraget passagerer sikkert til og fra Tunø siden midten af tresserne, hvor Tunø Sogneråd lod M/S Tunø bygge for den svimlende sum af 200.000 kroner. Du kan tage en endagstur til Tunø, tage med på sælsafari eller på udflugt til Endelave. Se fartplan og priser på hjemmesiden.
www.mstunoe.dk

Samsø Labyrinten

Man skulle ikke umiddelbart tro det, men verdens største labyrint ligger faktisk på Samsø. Ideen fik ægteparret Karen og Erik Poulsen, da de fik deres granskov tilbage efter at den havde været forpagtet til juletræsplantage, og var stort set ufremkommelig. De lod en masse træer fælde og har desuden plantet løvtræer, sådan at den 60.000 kvadratmeter store labyrint i dag ikke alene er stor, men også fuld af fugle og andre dyr. For at gøre oplevelsen mere spændende, får man udleveret en stifinder med spørgsmål variende i sværhedsgrad og emne, så den passer både store og små, og svarer du rigtigt, bliver du ledt på rette spor, og svarer du forkert, bliver du ledt på vildspor. Her er masser af timers suveræn underholdning for både børn og voksne, og Karen og Erik forsikrer om, at alle, der er gået ind i labyrinten også er kommet ud igen. Det koster 65 kroner for voksne og 55 kroner for børn.
www.samsolabyrinten.com

 

Her skal du spise

SAK

SAK er en forkortelse for Samsø Andels Korn, der oprindeligt havde deres lokaler i den nu gennemrenoverede restaurant. Den er blevet optaget i madguiden White Guide, og her kan du spise virkelig god mad uden at blive ruineret. Husk at bestille bord!
www.saksamsoe.dk

Restauranten Ved Kæret

Restaurant Ved Kæret - foto: Andrea Bak

Restaurant Ved Kæret - foto: Andrea Bak

Nordbys gamle smedje, der ligger med front ud mod landsbyens idylliske gadekær, er i dag rammen for Restauranten Ved Kæret, hvor køkkenchef og ejer Søren Ørum tryller Samsøs mange lækre råvarer om til virkelig dejlig mad, og serverer retterne med stor charme og masser af røverhistorier. Restauranten er også omtalt i White Guide, og det er en rigtig god idé at bestille bord.
www.vedkaeret.dk

 

 

Skipperly

Skipperly ligger på Ballen havn, og at spise her er lidt som at spise hjemme hos sin mormor. Væggene prydes af gamle fotografier fra Samsø og de klassiske malerier af fiskeren med sydvest og pibe, og portionerne er store og fyldt med kærlighed. Menuen varierer alt efter sæsonens og Samsøs udvalg af råvarer, og vil du have eftermiddagskaffe, er der altid to slags hjemmebagt kage at vælge imellem.
www.skipperly.dk

 

Her skal du bo

Under Valnøddetræet

Et af Samsøs helt nye Bed & Breakfasts ligger ugenert og stille mellem to rapsmarker lige udenfor Langemark. Her er fritgående høns på gårdspladsen, katte, en sød lille hund, en stor have med masser af træer og en hængekøje, og masser af plads til at nyde den superlækre, hjemmelavede morgenmad. Et perfekt sted for dig, som gerne vil bo godt og hyggeligt, uden at blive fuldstændig ruineret. 

Facebook/undervalnøddetræet

Vadstrup 1771

Så bliver det ikke mere idyllisk! Pensionatet ligger i den gamle Vadstrupgård, stråtækt bindingsværk midt i grønne marker og meget langt væk fra hverdagen. Værelserne er simple med bad på gangen for de flestes vedkommende, og alle er lyst og smukt indrettet. Vadstrup1771 har desuden en fin restaurant, et galleri og en butik.
www.vadstrup1771.dk

Ilse Made Hotel

Havudsigt og højlandskvæg lige udenfor vinduet og en masse, dejlig fred og ro – og så ovenikøbet en restaurant med noget af øens bedste mad. Et hotel i den mere luksuriøse ende af skalaen, men uden at priserne er horrible. 
www.ilsemade.dk

 

SHOP

Ulrik Witts Hus

I mange år havde billedkunstneren Ulrik Witt og hans hustru Jonna en butik i Volden i Aarhus, men i dag har de flyttet butikken til Samsø. Her er butik og privatbolig slået sammen, og alt hvad man kan se, er til salg. Samtidig får du en god historie med på vejen, for Ulrik Witt er altid god for en røverhistorie eller to.
www.ulrikwitt.com

Smagen af Øen

Smagen af øen - foto: Andrea Bak

Smagen af øen - foto: Andrea Bak

I den gamle købmandsgård kan du købe nogle af de mange specialiteter, som Samsø er så rig på, som fx "Hal-eller"-snapsen, som har fået sit navn fordi de gamle samsinger efter sigende altid drak en dram klokken halv elleve om formiddagen.
www.smagenafoen.dk

 

Sådan kommer du afsted

Fra Jylland sejles der fra Hou ved Aarhus til Sælvig på Samsø. Se priser og sejlplan på tilsamsø.dk
Fra Sjælland sejles der fra Kalundborg på Sjælland til Ballen på Samsø. Se priser og sejlplan på faergen.dk
Læs mere om Samsø på visitsamsoe.dk

 

Min nye passion: rovfugle

"Hvad er det med dig og de fugle, Andrea?" Ja, hvad er der egentlig med mig og de fugle? Det er et godt spørgsmål, og det vil jeg prøve at besvare her.

Første gang jeg stod med en rovfugl på hånden havde jeg ingen idé om, hvad det ville gøre ved mig. Jeg var på pressetur i Irland, og en del af det tætpakkede program var to timers "hawk walk" i en skov med en falkoner fra Ashford Castle. Indtil da havde min interesse for rovfugle strakt sig så vidt som til at jeg nogenlunde kunne kende musvåger, høge og falke fra hinanden på himlen, og at jeg syntes, de var seje, og så tænkte jeg ellers ikke mere over dem og deres gøren og laden. Men da jeg stod der, inde mellem træerne, med en stor, grov læderhandske på hånden og så den unge Harrishøg, Aztec, glide lydløst imod mig og elegant lande på min arm, var jeg solgt. Det her var det fedeste, jeg havde prøvet i hele mit liv!

Efter en tur i skoven med Harrishøgen Skye. Foto: Andrea Bak

Efter en tur i skoven med Harrishøgen Skye. Foto: Andrea Bak

Modvilligt lod jeg de andre i gruppen overtage handsken, så de også kunne prøve, og jeg kunne næsten ikke vente til det blev min tur igen. Selv om jeg aldrig havde prøvet det før, faldt det mig helt naturligt. Det virkede logisk, at man skal stå med siden til fuglen, når man kalder den hen, ligesom det faldt mig naturligt at lave en langsomt glidende bevægelse, når jeg ville have den til at sætte af. Det virkede logisk, hvordan jeg skulle samle Aztec op på handsken, når han blev forskrækket over en motorsav lige i nærheden og flaksede så voldsomt med vingerne, at han faldt bagover og hang og dinglede i den læderrem, han havde om foden. Og det virkede helt logisk at forholde mig i ro, da en uvorn høg fra en anden "walk" pludselig fløj ned og landede på mit hoved. Jeg vidste instinktivt, at jeg ikke var i fare, og hun blev da også siddende pænt, indtil Ed, vores falkoner, fik hende filtret ud af mit hår. Jeg fik lov at bære Aztec tilbage gennem skoven, og jeg fik lov at give ham hans aftensmad – en hel, daggammel kylling, inden han blev sat tilbage på sin plads.

Hawkwalk med Ed på Ashford Castle i Irland. Foto: Ginger Ward

Hawkwalk med Ed på Ashford Castle i Irland. Foto: Ginger Ward

Jeg var helt høj, da jeg gik tilbage til mit hotelværelse. Jeg har altid haft let til begejstring, og jeg tænkte at begejstringen nok ville aftage, når jeg kom hjem, men oplevelsen blev siddende i kroppen på mig i ugevis. Måneder. Og den er der stadig, over et år senere. Jeg købte forskellige bøger om at træne og holde rovfugle i fangenskab, og det stod hurtigt klart for mig, at det er en altopslugende interesse, jeg har fået mig, både hvad angår tid og økonomi. Men der er heldigvis andre måder at dyrke en passion på, end ved at få sin egen fugl. Det skal jeg i al fald ikke have lige foreløbig, og da slet ikke så længe, jeg bor midt inde i København.

Men når Muhammed ikke kan komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed, eller hvordan det er. Jeg begyndte at undersøge markedet for falkoner-kurser i Storbritannien og Irland, hvor falkejagt er en meget mindre eksotisk sport end herhjemme. Alle herregårde med respekt for sig selv har en eller anden form for "Falconry", hvor helt almindelige mennesker kan prøve at interagere med rovfugle. Flere har også fået øjnene op for rovfuglenes fortrinligheder i forhold til at jage duer og rotter væk. Eksempelvis er det en Harris-høg ved navn Rufus, der sørger for at holde duerne væk fra Wimbledon-banen, og skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Rentokil har op til flere falkonerer på lønningslisten.

I Storbritannien findes organisationen LANTRA, der udsteder certifikater i alt fra bygning af stendiger, brug af motorsav, traktorkørsel, biavl, førstehjælp, hvordan man renoverer fredede bygninger, betjening af gaffeltruck og altså også falkoneri, som det åbenbart hedder på dansk. Jeg er stærkt fristet af at tage kurset hos en meget berømt falkoner, der har en falkoner-skole på et femstjernet hotel i det skotske højland, men det koster en halv arm og en jetjager, så valget falder på The Hawking Centre i Kent i stedet for. Der kan jeg tage hele kurset på fem sammenhængende dage, der er et fint bed and breakfast ti minutters gang fra kurset, og det hele ligger midt i det mest idylliske, engelske Miss Marple-landskab. Og kurset koster en femtedel af, hvad det ville gøre i Skotland.

Så sagde vi jo, at jeg boede her, og at jeg havde et Aga-komfur! Foto: Andrea Bak

Så sagde vi jo, at jeg boede her, og at jeg havde et Aga-komfur! Foto: Andrea Bak

Jeg er noget nervøs på kursets første dag. Alt foregår selvsagt på engelsk, og hvad nu hvis jeg ikke kan følge med? Hvad nu hvis de andre på kurset har en masse erfaring? Hvad nu hvis jeg ikke kan lide dem? Alle bekymringer bliver dog hurtigt gjort til skamme. Vi er tre på holdet i alt. De to andre er Cliff på 60 år, som er håndværker og ivrig jæger, som gerne vil have en høg at gå på jagt med. Lige nu jager han med en fritte, hvilket jeg synes er både eksotisk og sejt. Laura på 24 har lyserødt hår og Harry Potter t-shirt på, og som ønsker sig sin egen ugle. De er mindst lige så spændte som jeg, og de er heldigvis begge to vildt søde.

Klokken 10 bliver vi hentet af Katie, som er en af instruktørerne på kurset. Det bliver holdt i Doddington Place Gardens, der som navnet antyder, er en af de smukke parker, man skal til sydengland for at finde. Vi starter i parkens Tea Room, der har udsigt over den store græsplæne. Katie skænker te og gennemgår ugens program med os, og da vi har skrevet under på, at vi er sunde og raske og indforstået med, at kurset involverer kontakt med levende rovfugle, er vi klar til en rundvisning.

Fuglene sidder i samme rum, når de ikke flyver, men er bundet fast til deres pind, da de ellers ville komme vældigt op at toppes. Foto: Andrea Bak

Fuglene sidder i samme rum, når de ikke flyver, men er bundet fast til deres pind, da de ellers ville komme vældigt op at toppes. Foto: Andrea Bak

Vi starter i den aflange staldbygning, hvor forskellige fugle sidder på rækker på hver deres plads. Der er gribbe, ugler, falke og høge, og det første, der møder os, er en lille slørugle, der hænger næsten horisontalt ud fra væggen i sin snor af bar iver. Han skræpper og basker med vingerne som for at sige "tag mig, tag mig, tag mig!" Katie griner og siger "Slap af, Alfie, du har lige været ude at flyve", men Alfie er ligeglad og basker videre. Ude bagved er en række store volierer, og hvor der sidder flere fugle, blandt andet to kæmpestore havørne, der sidder på hver sin buede metalfod og ser ualmindeligt bistre ud.

Jeg har aldrig været omgivet af så mange forskellige rovfugle og ugler på en gang før, og jeg har svært ved at skjule min begejstring. Der er en næsten hvid jagtfalk og bittesmå tårnfalke, der alle strækker sig og basker med vingerne, da en af de andre falkonerer går gennem rummet med en falk på handsken og en lokke i hånden. Lokken er den læder-dims, de slynger gennem luften, når de træner med falkene, og senere på ugen skal vi finde ud af, hvorfor det tager mange, mange år at lære at svinge den, uden at fuglen fanger den. Der er en enorm hornugle og en lillebitte afrikansk skovugle ved navn Humphrey, der laver en lyd, der minder om en hæs kattekilling. Det er Katie, der har trænet ham, så han opfatter hende lidt som sin mor, og det er kun, når han ser hende, at han laver den særlige lyd.

Helt forelsket i Humphrey! Foto: Andrea Bak

Helt forelsket i Humphrey! Foto: Andrea Bak

Bortset fra en slørugle, der demonstrativt har vendt ryggen til, virker alle fugle meget ivrige for at komme med ud. De ved nemlig, at vores handsker er lig med mad og godbidder. Men for nu er det Theo, der er den heldige. Han er en ung, bengalsk hornugle, der netop har lært at flyve til handske. Så nogenlunde i al fald. For nogle gange flyver han slet ikke, og andre gange flyver han, når han ikke skal, men al begyndelse er jo som bekendt svær. Inden han må komme med ud, bliver han vejet og får en gps om foden. Hans vægt afgør nemlig, hvor meget mad, han skal have, og gps'en skal sikre, at Katie og de andre falkonerer kan finde ham, hvis han skulle finde på at stikke af.

Det er en fuldkommen berusende følelse at se Theo glide lydløst gennem luften og lande på handsken. Jeg tænker, at jeg ville ønske, jeg kunne gå i parken med Theo hele dagen, og det er næsten som om, han kan høre mine tanker, for med det samme flyver han ned fra min handske og giver sig til at hoppe op og ned på min ene fod. "Der er vist en, der er klar til at komme tilbage til pinden," smiler Katie.

Katie giver Theo hans aftensmad, inden han skal tilbage på pinden: en daggammel kylling. Foto: Andrea Bak

Katie giver Theo hans aftensmad, inden han skal tilbage på pinden: en daggammel kylling. Foto: Andrea Bak

Resten af ugen står på timevis af magiske flyvninger med forskellige rovfugle. Noget af det vildeste er at flyve med en stor, afrikansk ørn, som skal holdes i strakt arm over hovedet, da han kan blive vældig sur over at blive båret i øjenhøjde. Han vejer, som de fleste andre rovfugle, mindre end man lige umiddelbart skal tro, men jeg skal hilse at sige, at det er god træning for armene at stå med en fire kilo tung fugl højt hævet over hovedet!

En af dagene får vi lov at komme på en rigtig jagt med Harrishøgen Skye. Forinden er vi blevet grundigt instrueret i at bruge gps-systemet, så vi kan lokalisere hende, hvis hun skulle finde på at stikke af. Det gør hun heldigvis ikke, for som vi finder ud af under træningen, er det utrolig svært at lokalisere en sender, der sidder helt stille på en gren, og jeg kan levende forestille mig, hvor svært det må være, at finde en fugl i bevægelse.

Skye på vej ud af skovbrynet. Foto: Andrea Bak

Skye på vej ud af skovbrynet. Foto: Andrea Bak

Af samme grund har Skye en bjælde fastgjort i halefjeren. Hun er næsten umulig at spotte i trætoppene, men hun er nem at høre på grund af bjælden. Inde mellem træerne følger hun os som en hund. Katie fortæller, at favoritten hos Skye er egern, men der er åbenbart ingen egern i dag. Skye holder sig i al fald i trækronerne.

Først da vi kommer ud af skoven for at gå tilbage, sætter hun af ud over marken og slår ned mellem kornet. Fem fede skovduer flakser op og skynder sig væk. Der er ingen lyd, så Skye har formentlig ikke ramt noget, men vi løber ned ad bakken til hende alligevel. En vigtig del af fuglenes træning er deres vægt. De må hverken være for sultne eller for mætte, når man har dem med ud, for i begge tilfælde er det næsten umuligt at kalde dem tilbage til handsken. Er de for sultne, stikker de af for at finde mad, og mister tilliden til, at de får mad hos falkoneren, og er de for mætte, har de ikke noget incitament til at komme tilbage til handsken, og kan blive siddende på en gren i flere timer. Derfor får fuglene aldrig lov at beholde det bytte, de fanger. De får lov at spise lidt af det, hvorefter man kaster et klæde ned over deres fødder og byttet og viser dem en godbid. Fuglen vil så (i teorien i al fald) glemme byttet og gå efter godbidden, hvorefter man hurtigt kan pakke byttet væk. Men de kan være snu. Katie fortæller, at en af centerets Harrishøge forlængst har gennemskuet falkonererne og nu nægter at gå efter større dyr som egern og kaniner. I stedet går hun udelukkende efter mus, som hun ved, hun kan nå at spise, inden falkoneren kommer og tager det fra hende. Men i det store hele synes alle fugle at være godt tilfredse med byttehandlen.

Den bengalske hornugle, Theo, i de smukke Doddington Place Gardens. Foto: Andrea Bak

Den bengalske hornugle, Theo, i de smukke Doddington Place Gardens. Foto: Andrea Bak

Vi lærer at tilberede fuglenes mad, hvilket i grove træk består i at hive fødder og vinger af døde, daggamle kyllinger og klippe rotter i stykker. Lækkert ... Vi lærer alt om fuglenes pleje, heriblandt at file deres næb, når de bliver for lange. Det er nødvendigt for fugle i fangenskab, da de ikke gør deres næb rene på bark og sten som i naturen, men primært i falkonerens handske – eller tøj. Det er en noget nervepirrende opgave at stå med fingeren inde i næbbet på en høg, men hun tager det så fint og er meget tålmodig.

"Var du ikke bange?!" er et andet spørgsmål, jeg tit har hørt. Og nej, aldrig. Jo, jeg var bange for gøre noget ved fuglene som var forkert eller som gjorde ondt, men jeg var aldrig nogensinde bange for at blive bidt eller hakket. Det er i denne sammenhæng vigtigt at forstå, at der jo i sagens natur er tale om trænede, tamme fugle, der alle er opdrættet i fangenskab, og som har været vant til mennesker siden de var bittesmå kyllinger. Alle rovfugle, der holdes i fangenskab skal være mindst andengenerations opdræt, så man kan altså ikke bare tage en rovfugl i det fri og tæmme den, og det er også ulovligt at udruge æg fra vilde fugle. (Jeg har ikke tjekket den danske lovgivning på området, men jeg tvivler på, den er mere lempelig end den britiske.) Fuglene skal selvfølgelig behandles med masser af respekt, og det bliver aldrig som at have en undulat at have en rovfugl. Det er lidt anderledes med ugler, finder jeg ud af, men det er en helt anden historie. Det går op for mig, at det i Storbritannien faktisk er lovligt at have rovfugle og ugler siddende i bure konstant, uden at de nogensinde kommer ud at flyve. Tanken gør mig helt trist til mode!

Hornuglen Elsa gør sig lang og ser bister ud, fordi der kommer en gartner forbi med en tilsyneladende meget farlig trillebør. Foto: Andrea Bak

Hornuglen Elsa gør sig lang og ser bister ud, fordi der kommer en gartner forbi med en tilsyneladende meget farlig trillebør. Foto: Andrea Bak

Der er masser at lære på kurset, lige fra tonsvis af teori omkring sygdomme og pasning til at lære at binde en falkoner-knude, som skal bindes med én hånd. En del af kurset består i at lave de læderremme, som fuglene har om fødderne. Det går an, men jeg er glad for, at man også kan købe dem færdiglavet! Jeg grifler og grifler i min notesbog, så jeg kan være godt forberedt til den skriftlige prøve, der skal aflægges, når kurset er ovre. Mit hoved svømmer over af engelske falkoner-termer, og jeg aner stadig ikke hvad størsteparten hedder på dansk. (Jeg sendte min arbejdsbog tilbage til kursusstedet i august, og jeg har stadig ikke hørt, om jeg er bestået.)

Ugen flyver afsted om kap med fuglene. Da kurset er overstået, går jeg en lang tur over de grønne marker, der omgiver mit bed and breakfast og lader det hele bundfæste sig. Jeg græder og græder over at det er slut, og af taknemmelighed over at have fundet en interesse, der er så altopslugende. Det er så vanvittig spændende at have med fuglene at gøre. Så rørende og ydmygt på samme tid, og udfordrende, uforudsigeligt og krævende. Og så er det vildt sjovt og hårdt. Så det er det, der er med mig og de fugle.

Update: Jeg bestod min eksamen, helt uden fejl og alting. Fedt!

Harrishøgen Bran spiser en af de rotter, vi har klippet op den morgen. Foto: Andrea Bak

Harrishøgen Bran spiser en af de rotter, vi har klippet op den morgen. Foto: Andrea Bak

Links:

Jeg tog kurset på The Hawking Centre, der ligger et par timers togkørsel fra London. Det varer fem dage og koster i omegnen af 5.000 kr. alt inklusiv. Men hvis du bare vil prøve at flyve med fuglene, kan det også sagtens lade sig gøre. En dag varer fra 10 til 16, er inklusiv frokost og koster 120 pund for deltagere og 35 pund for tilskuere. De tilbyder også at man kan komme med og være falkoner for en dag, hvor man får et indblik i pasning osv. Det koster 135 pund. Læs mere på www.thehawkingcentre.co.uk.

Jeg boede på The Palace Farm, som både har bed & breakfast, hostel og campingplads. Jeg betalte 30 pund pr nat for et dobbeltværelse med eget bad og delt køkken. www.palacefarm.com

Har du fået lyst til selv at prøve, kan du flyve med rovfugle her:

Silkeborg Rovfugleshow, www.silkeborg-rovfugleshow.dk

Falkonergården i Fredensborg, www.falkonergaarden.dk

Her kan du se falkonerer flyve med forskellige rovfugle:

Samsø, www.falkecenter-samso.com

Bornholm, www.bornholmsrovfugleshow.dk

Eagleworld nær Skagen, www.eagleworld.dk

Caspian er en ung, afrikansk ørn, og han ved godt selv, at han er en flot fyr.

Caspian er en ung, afrikansk ørn, og han ved godt selv, at han er en flot fyr.

Dublin

Dublin har efterhånden sneget sig langt op på listen over mine yndlingsbyer. Der er hyggeligt, det er nemt at komme dertil, den er ikke for stor, men den er heller ikke for lille, der er masser af smuk natur lige om hjørnet, masser af god – og BRUN – mad og ikke mindst masser af kultur, dejlige pubber og god, irsk øl. Der er, ikke overraskende, en del turister i byen, især unge på drukferie, men hvis du bare holder dig væk fra Temple Bar, er det ikke slemt. Det er alligevel ikke der de bedste pubber ligger, så du går ikke glip af noget. Her får du en liste over nogle af de steder, jeg synes, du skal spise, og nogle af de steder, jeg synes, du skal se. Jeg har plottet alle stederne ind i et google map, som du kan gemme til hvis du en dag selv skal afsted. Og det skal du altså virkelig unde dig selv. Fáilte!


Her skal du spise

Jeg er en meget stor fan af det brune, irske køkken. Det kan du jo så tage som en advarsel ...

Foto: Andrea Bak

Foto: Andrea Bak

Jo' Burger

Europas bedste burger får man hos The Bird i Tyskland, men Jo'Burger giver dem kamp til stregen - ØJ, det er godt! Og de har hjemmelavet lemonade og bedre fritter end The Bird. 

Foto: Andrea Bak

Foto: Andrea Bak

Pichet

Inde i en udefra set lidt skummel gyde finder man den fineste, franske bistro, hvor man kan få boudin, moules og alt mulig andet henrivende. Oh lala! 

Foto: Andrea Bak

Foto: Andrea Bak

Brownes Deli & Cafe

Her laver de en fuldkommen vidunderlig Irish Breakfast, som man kan spise, mens man sidder og kigger på de rige damer, der kommer hjem fra fitness og spiser havregrød med skummetmælk. Sandymount er Dublins Hellerup, men det er også en gammel fiskerlandsby, og man er tæt på havet, og der er ret fint. 

 

Hatch & Sons

Rigtig hyggelig restaurant-cafe, som ligger i kælderen og er nem at overse, så hold godt øje med skiltet på gitteret ved trappen derned. Her har de virkelig god irsk morgenmad, klassiske irske retter, og de har masser af kager, scones og andet herligt bagværk.

 

The Fumbally

Måske det bedste sted i hele verden at spise morgenmad og bare sidde at hænge. De laver al deres mad af lokale, økologiske grønsager og kød fra dyr, der har haft et godt liv. Stor buffet hver dag, masser af kager, god kaffe og vildt gode scrambled eggs med avocado og røget bacon. En af tjenerne ligner lidt Damien Lewis, og det er jo aldrig skidt.

 

Queen of Tarts

Alene navnet er jo forrygende, og det er deres kager, scones og te-anretninger også. Indretningen er lidt dukkehus-agtig, men også meget hyggelig. Der er to forskellige afdelinger i byen, men den i Cow's Lane er den hyggeligste.

 

Gallghers Boxty House

"The humble spud made beautiful" er deres slogan, og det gør de. Gryderetter, stuvninger og den klassiske Boxty, som er en slags madpandekage og mange andre klassiske irske retter veltillavet fra bunden og virkelig godt.

 

The Winding Stair

Boghandel i nederste etage og restaurant i øverste, med udsigt over floden og Ha'Penny Bridge. Meget dejligt sted med god mad og mange forskellige slags vin, som man kan købe glasvis, hvilket godt kan gå hen og blive lidt farligt, da de ikke er fedtede, når de hælder op.

 

The Pig's Ear

En restaurant i den lidt finere ende, men stadig med fokus på "rigtig mad", ofte med udgangspunkt i det irske køkken og med et middelhavsk twist. Jeg fik pork belly derinde første gang, jeg var i Dublin, og det er en af de retter, jeg drømmer særligt om, når jeg er sulten. Det er et godt tegn.

 

Carluccio's

Jeg er ligeglad, jeg f*cking ELSKER Carluccio's! Det er en kæde, men en af de bedre, og deres Caprese er forrygende, og det samme er deres brød. Så skal jeg ikke bede om mere.

 

The Hairy Lemon

The Hairy Lemon var efter sigende en gammel dranker, der i sin tid berigede Dublin med sin henrivende eksistens. Hans næse havde samme tekstur som en citron (og han har sikkert været gul i huden af druk) – deraf navnet. Han var så vellidt, at han fik en pub opkaldt efter sig. Her kan man få brun mad til det render en ud af ørerne, og drikke sig fuld samtidig med, hvis man vil. Dejligt sted!

 

The Cake Cafe

Et virkelig hyggeligt og lidt spøjst sted, der ligger inde bag en papirbutik, helt inde i gården. De har, som navnet antyder, masser af hjemmebagte kager, men også rigtig god morgenmad.


Her skal du drikke

Noget af det, jeg virkelig holder af ved Dublin – og ved Irland i det hele taget – er deres pubkultur. Du kan møde alle slags mennesker på pubben: gamle, unge, rige, fattige, familier, tosser og alt der imellem. Jeg er meget vild med det, ikke mindst fordi de altid har utrolig mange gode ting i baren. Jeg er ikke selv nogen stor fan af Guinness, men der er masser af andre muligheder. Cider for eksempel. Eller spørg bartenderen hvad der er hans favorit. Det kan kun ende galt på den gode måde.

Foto: Andrea Bak

Foto: Andrea Bak

O'Donoghues Bar

Klassisk pub med livemusik hver aften, spillet af dygtige irske folkemusikere i alle aldre. Det er altid en fornøjelse at komme der, ikke mindst på grund af irernes forhold til deres store, rige folkemusikskat, som de er meget stolte af. Jeg har svært ved ikke at få en klump i halsen, når en hel pub stemmer i på en sørgelig sang.

O'Neills Bar & Restaurant

Endnu en klassisk Dublin-pub med god mad og masser af øl, ale, stout, cider osv. Klassiske, irske retter, fish'n chips og den slags. Meget dejligt.

 

The Duke Pub

En af Dublins ældste pubber og mødestedet for folk, der vil på The Literary Pub Crawl. Den bør så vidt muligt undgås: vi taler skuespillere, der læser højt af James Joyce osv. Men pubben er fin.

 

 


Det skal du opleve

Foto: Andrea Bak

Foto: Andrea Bak

Francis Bacons atelier

Der er ingen anden maler hvis billeder har rørt mig som Francis Bacons. Han boede og arbejdede i London, men hans atelier er nu blevet flyttet til Hugh Lane Gallery, og det var næsten en religiøs oplevelse for mig at presse næsen flad mod glasruden, der afskærmer atelieret fra publikum. " I cannot work in places that are too tidy. It's much easier for me to paint in a place like this which is a mess. I don't know why but it helps me" sagde Francis Bacon selv om sit atelier. Det ligger i øvrigt lige ved siden af Dublin Writers Museum, som også er et besøg værd.

Foto: Andrea Bak

Foto: Andrea Bak

Old Library

Et af de smukkeste, gamle bibliotekter, jeg har været i. Der kan være mange mennesker i kø til at se Book of Kells, så det kan godt betale sig at gå forbi flere gange. Heldigvis er det midt i byen og det er altid dejligt at slå vejen igennem Trinity College og beundre de smukke bygninger.


James Joyce Centre

Man kan ikke sige Dublin uden at sige James Joyce. I byens fortove er nedsænket forskellige messingplatter, som markerer de forskellige steder, som Leopold Bloom passerer i Ulysses.  Der hører en gratis podcast til, eller man kan tage på en guidet tur med en af guiderne fra James Joyce Centre. De er alle studerende med speciale i Joyce, så der er rig lejlighed til at nørde igennem. Både centeret og den guidede tur er virkelig spændende. Jeg anede fx ikke, at Ulysses også kan ses som en tur gennem den menneskelige fordøjelse, men det kan den åbenbart. Man behøver bestemt ikke have læst bogen for at være med – i så fald ville det nok være verdens dårligste besøgte tur.


St. Patrick's Cathedral

Helt vildt smuk og imponerende katedral, hvis man er til den slags. I butikken nedenunder har de nogle meget fine glasmosaikker til at hænge i vinduet.


Chester Beatty Library

Smukt, gammelt bibliotek, hvor man ikke bare må gå ind, men hvor der er rundvisninger hver dag. Meget anbefalelsesværdigt. Haven er også virkelig fin – lidt som en gammel klosterhave. Det er en meget særlig fornemmelse at sidde inde i den frodige have, omkranset af mure og kunne høre byens larm i det fjerne.


Irish Museum of Modern Art

Et dejligt museum med mange fine udstillinger og i virkelig flotte omgivelser.


Phoenix Park

Kæmpe park, som er et yndet udflugtsmål og meget smuk. Der er masser af flotte drivhuse, blomster og buske, som vil glæde enhver med hang til engelsk landskabskunst. Deres Tea Room er rigtig hyggeligt, og Farmleigh House er utrolig smukt.



Og så en lillebitte smule shopping

Jeg er ikke den store shopper, men skal alligevel altid en smut forbi Debenhams, Marks & Spencer og Boots. Den nordlige del af byen, omkring O'Connell Street og Parnell Street er et godt sted at starte sin shoppingtur.


Brown Thomas

Et temmelig ekslusivt stormagasin, hvor de sælger Jo Malone-produkter, hvilket er min primære grund til at komme der.


Hodges Figgis

Åh, jeg dåner! Og køber mig fattig. Gang på gang. Vidunderlig boghandel.


Her skal du bo

Hvis du – som jeg – holder af Airbnb, er der masser af fine steder i Dublin, men hvis ikke, er her lidt muligheder, som jeg personligt har afprøvet og kan stå inde for.


Conrad

Femstjernet luksus lige ved St. Stephen's Green. Jeg var nær aldrig taget derfra igen – jeg kunne snildt have brugt et par uger på at sove og raide morgenmadsbuffeten.


Pembroke Townhouse

Hyggeligt bed & Breakfast-agtigt hotel i ambassadekvarteret. Lidt langt væk fra byen, hvis man ikke er frisk til bens. Der er meget larm fra gaden, så book et værelse væk fra gaden, hvis der er varmt, når du skal afsted.


O'Callaghan Mont Clare

Et gammeldags hotel med gulvtæpper og kæmpestore og meget bløde senge. Lidt slidt, men det gør ikke så meget, for der er hyggeligt og folk er søde.

Bornholm

Jeg var, som stort set alle andre i min generation, på Bornholm i 7. klasse. Det var en tur jeg primært husker for søsyge, at jeg fik hugget alle mine armbånd (det var i firserne, så der var mange!) i en svømmehal og at en af drengene tømte det meste af en deodorant ned i min taske, så jeg på hele turen lugtede umiskendeligt af Kouros. Men nu har jeg været på Bornholm igen, og jeg kan ikke sige andet end at der er for fedt og at jeg helt sikkert skal derover igen!

Jeg boede på Hotel Fredensborg i Rønne, og det ligger lige ned til Østersøen, så jeg faldt i søvn hver nat til lyden af bølgernes skvulpen, og findes der måske noget bedre i hele verden? Nej, det gør der nemlig ikke. Men bortset fra det lavede jeg ikke rigtig andet end at spise noget virkelig god mad og gå ture. Til sidstnævnte kan jeg anbefale Døndalen, Bisonskoven, Balka Strand, Paradisbakkerne og pretty much alle andre steder på Bornholm. Damn, der er smukt! Jeg går og overvejer en cykeltur rundt derovre, lidt à la den tur, jeg var på i 7. klasse, bare uden millionbøf og sovesale. Jeg vil fx rigtig gerne prøve at bo på Melsted Badehotel eller Stammershalle Badehotel. 

Vidste du, at et pindsvin hedder en jylkat på bornholmsk?  Det er da fantastisk!

Foto: Andrea Bak, Kadeau Bornholm, maj 2014

Foto: Andrea Bak, Kadeau Bornholm, maj 2014

Kadeau

Jeg kunne sagtens finde på at tage til Bornholm udelukkende for at spise på Kadeau. Restauranten ligger helt ud til havet i hvad der mest af alt minder om en eller andens hyggeligt indrettede sommerhus, og maden er helt og aldeles suveræn. De tre barndomsvenner Rasmus og Magnus Kofoed og Nicolai Nørregaard åbnede restauranten i 2007 som en cadeau til deres fødeø – deraf navnet Kadeau. Nogle år senere åbnede de også en restaurant i København, og den fik en Michelinstjerne i 2013. Kadeau Bornholm ville helt sikkert også have en stjerne, hvis der ellers boede over en halv million mennesker i Pedersker, men det gør der heldigvis ikke. De tre venners mission er at definere en ny, bornholmsk smag, og de eksperimenterer da også lystigt med alt fra urter samlet på stranden af Rasmus Kofoeds forældre, lokalt malet ølandshvede og grønsager dyrket i en af restaurantens egne køkkenhaver. Du kan få menuer i forskellig størrelse, og nu hvor du alligevel er der og har tegnebogen fremme, skal du da have Bornholmerbank, som er den store menu. Der var både porreskud, tørrede rødbeder, friske og fermenterede asparges, og kylling, der var stegt i ovnen med en masse hø, så det næsten var blevet røget og hvad der føltes som tusind andre ting. Hvis du ikke drikker – eller bare ikke magter en hel vinmenu, kan jeg på det varmeste anbefale den tilhørende most-menu. Den består, ligesom maden, af forskellige lokale råvarer, der er syltet, fermenteret og mostet til den store guldmedalje. Det er utrolig dejligt at kunne få noget uden alkohol, som alligevel komplimenterer hver ret på bedste vis, og jeg fortrød ikke mit valg – tværtimod følte jeg, at jeg fik meget mere end dem, der drak vin. Og jeg fik ikke tømmermænd!

Foto: Andrea Bak, Kadeau Bornholm, maj 2014

Foto: Andrea Bak, Kadeau Bornholm, maj 2014

Lov i Listed

De fleste ved, at det ikke er ligegyldigt hvad man spiser sin mad af, og jeg blev meget forelsket i de fine tallerkner, skåle og fade, maden på Kadeau blev serveret på. Det bliver altsammen lavet hos Hos Torben og Susanne Lov i Listed, og det bliver til i tæt samarbejde med Kadeau-folkene. Al deres keramik er inspireret af den bornholmske natur, og de har en meget hyggelig butik, som klart er et besøg værd. 


Foto: Andrea Bak, B's Fiskeværksted, maj 2014

Foto: Andrea Bak, B's Fiskeværksted, maj 2014

B's fiskeværksted

Man kan ikke sige Bornholm uden at sige røget sild. Sildene kommer ikke længere fra Østersøen, men fra Nordsøen, men de bliver stadig røget på Bornholm. Nogle af øens bedste røgede sild får du hos B's Fiskeværksted på Svaneke Havn. Her sørger Jan Gildam selv for at ryge sild, kartofler og andet godt, så du som gæst altid får det bedste og mest friske direkte fra røgeovnen. Fiskeburgeren eller en omgang fish'n chips er også værd at gå ombord i – portionerne er kæmpe, så kom sulten eller sammen med en, du kan dele maden med.
 

Foto: Andrea Bak, Hallegård, maj 2014

Foto: Andrea Bak, Hallegård, maj 2014

Hallegård Gårdbutik

Bertha og Jens Nikolaj Nielsen boede på Hallegård omkring år 1900 med deres fem børn.
Bertha lavede selv sildesalat, spegepølser, lungepølser, blodpølse og andre bornholmske specialiteter, og de bliver stadig lavet på Hallegård. I mange år har de samlet gamle bornholmske pølseopskrifter ind fra husmoderforeninger, gamle slagtere og koner ude fra gårdene, og du kan smage det alt sammen i deres hyggelige gårdbutik i Østermarie. Du kan købe lækre bornholmertapas med hjemmebagt brød til at spise i cafeen, eller du kan købe en spegepølse med hjem, enten til dig selv som en souvenir, eller som gave til en madglad person, du holder af. Gårdbutikken har åbent hele året, og du finder desuden Hallegårds salgsvogn i Allinge, Svaneke, Nexø og Rønne forskellige dage om ugen. Se hvor og hvornår på hjemmesiden. I gårdbutikken kan du også købe lokalt produceret honning, sennep og andre specialiteter.

 

Christianshøjkroen

På Christianshøjkroen bliver maden både tilberedt og serveret med hjertet. Det meste af serveringspersonalet er nemlig udviklingshæmmede, der går op i deres arbejde med liv og sjæl. Det er smittende livs- og arbejdsglæde, når det er allerbedst. Kroen ligger inde i Almindingen, Danmarks tredjestørste skov. Der er utrolig smukt og et helt perfekt sted at nyde den fireretters skovfrokost, som er kroens varemærke.

 

Kjærstrup Chokolade

På få år er Bornholm blevet det nye slik-mekka. Lakrids, karameller, bolsjer, vingummi og chokolade produceres i rå mængder på øen, og det er en sand fest for os, der sætter pris på slik af god kvalitet. Har man først én gang smagt flødebollerne fra Kjærstrup Chokolade i Snogebæk, er man hooked. Jeg er i hvert fald. De smager friskt og let, og så har de en bund af kiks, som jeg klart foretrækker fremfor den populære, men også meget kvalme bund af marcipan. Kiksen dyppes i chokolade inden skummet kommes på, og på den måde indkapsles sprødheden, så du får en knasende bund i stedet for den seje, papagtige bund, man kender fra tarvelige supermarkedsflødeboller. Jeg fik æren af at prøve at lave mine egne flødeboller, og det var en ganske anden oplevelse at gøre det i Kjærstrups chokoladefabrik end hjemme i køkkenet. Flødebollerne tørres i en 12 meter lang tørre-tunnel, som også bruges til de fyldte chokolader, og det var ret meget ligesom juleaften at stå og vente på at ens flødeboller kom glidende ud i adstadigt tempo. Om sommeren kan alle komme ind og lave flødeboller en dag om ugen. Ved siden af fabrikken ligger en lille butik, hvor de også sælger den berømte softice, som også fås som milkshake med masser af lækker chokolade. Inden jeg forlod fabrikken med mine seks møjsommeligt fabrikerede flødeboller spurgte jeg Peter Kjærstrup hvor længe, de kunne holde sig. "Omkring ti minutter, plejer at være max," svarede han. De holdt dog noget længere hjemme hos mig, men de var stadig lækre og sprøde til sidste bid.
Kjærstrup har en butik i Fields, hvis du selv vil smage og ikke kommer forbi Snogebæk foreløbig.

Foto: Andrea Bak, Kjærstrup Chokolade, maj 2014

Foto: Andrea Bak, Kjærstrup Chokolade, maj 2014