Du kan læse alle udgaver af magasinet her

Magasinet Hospitalsklovn

Jeg er meget stolt af at kunne kalde mig redaktør på magasinet Hospitalsklovn. Det udgives af foreningen Danske Hospitalsklovne og bliver distribueret på hospitalerne og af foreningen selv. Hospitalsklovnene gør en kæmpe forskel for indlagte børn rundt om i hele landet, og ikke mindst deres forældre, søskende, venner og bedsteforældre. 
I hvert nummer er der noget for både børn og voksne, og magasinet er tænkt som noget, man kan hygge sig med sammen. Der er portrætter af klovnene, der er guides til forældre og pårørende, og der er interviews med mennesker, der har oplevet hvilken forskel, klovnene gør, og hvor meget kulør og glæde, de spreder i en ellers trist hospitalshverdag.

Du kan læse magasinerne her.

 

WHERE2GO

Jeg havde den store ære og fornøjelse at være redaktør på dette prægtige magasin i den tid, det udkom i 2015. I vores første nummer, der udkom i marts 2015 i et oplag på 150.000 eksemplarer, kom vi rundt i hele verden, fra Peru til Ribe, og det siger sig selv, at det er noget af en drømmetjans for en rejselysten gammel røver som mig.

Du kan læse magasinerne her

 

 

Før det blev rejsemagasin, var WHERE2GO Københavns bedste og flotteste guide til alt hvad der rørte sig i byen. Jeg havde fornøjelsen af at være redaktør på 15 udgaver fra 2010 til 2014.

Læs alle udgaver af det gamle WHERE2GO her

 

 

 

 

 

Magasinet Lederne

Jeg blev redaktør på magasinet Lederne i januar 2012 og lavede efterfølgende 17 udgaver som redaktør. Magasinet er blevet nomineret til en pris som Årets Specialmagasin og for bedste redesign af Foreningen af Magasindesignere i Danmark. Det er jeg ret stolt af!

Du kan læse magasinerne her

"Andrea forstår at sætte sig ind i en opgave og evner at forstå kundens behov og tankegang. Hun evner flot at styre et forløb, og så skriver hun rigtigt godt. Læg dertil et godt humør og masser initiativ!"
Ansvarshavende chefredaktør og kontaktdirektør i Lederne, Torkild Justesen.

 

 

 

Roche Accu-Chek Klubnyt

Et medlemsblad for brugere af Roches produkter til behandling af diabetes. I hvert nummer bringer vi interviews med mennesker med diabetes, eller med stor viden herom, altsammen for at lette hverdagen og inspirere folk med diabetes. Jeg var redaktør på tre trykte magasiner, og for det digitale magasin, www.osmeddiabetes.dk, i knap et år.

De trykte numre af magasinet, som jeg har været redaktør på, kan læses her: nr. 1, nr. 2, nr. 3