Ring of Kerry

The Ring of Kerry er en knap 180 kilometer lang, cirkulær rute i det sydvestlige Irland. Her finder du nogle af Irlands hyggeligste, små byer og nogle af de smukkeste steder i det irske landskab. Og, ikke at forglemme, de spektakulære klipper, der dannede rammen for mange af optagelserne til de nyeste Star Wars-film.

 
 Helikoptertur over Skellig Michael

Helikoptertur over Skellig Michael

SKELLIG MICHAEL

Den hyggelige lille fiskerlandsby Portmagee er udgangspunkt for alle, der vil besøge klippeøen Skellig Michael. Klippen rager 800 meter op i en spids over havoverfladen, og helt oppe på toppen ligger de velbevarede rester af et gammelt munkekloster, der blev etableret for over 1.500 år siden. Og ja, øen spiller en afgørende rolle i Star Wars-filmene "The Force Awakens” og “The Last Jedi”, hvilket har fået interessen for øen til at stige betydeligt. Og for pubben The Moorings, hvor filmholdet boede, og hvor den ellers notorisk menneskesky Mark Hamill lod sig forevige mens han skænkede Guiness. Hvis du vil læse min artikel om hvordan Hollywood vendte den lille by på hovedet, kan du gøre det her.

Vejret er usædvanlig solrigt og tørt i forhold til det normale. Faktisk er der så varmt og har været det så længe, at de lokale nærmest ikke kan tale om andet. Selvom vejrudsigten lover fortsat smukt vejr, er vi dog ikke sikre på at kunne komme i land på Skellig Michael. Det skyldes lumske strømforhold, som jævnligt forhindrer bådene i at kunne lægge til. Men jeg er heldig!

Bådturen tager halvanden times tid. Pludselig sagtner skipperen farten og råber og peger ud mod venstre, hvor to fine rygfinner bryder havoverfladen. Det er to, legesyge og nysgerrige øresvin, som holder os med selskab i flere minutter, inden de svømmer væk. Over os flyver suler, måger, guillemots og søpapegøjer i en strøm, som uvægerligt får mig til at tænke på en stærkt befærdet motorvej for søfugle. Solen bager, og jeg giver ansigt, hals, nakke og arme en ekstra gang med solfaktor 50, mens jeg får et sus i maven, da Skellig Michaels grå og grønne klipper kommer stadigt nærmere.

Tæt på Vorherre

Der er over 650 trin op til toppen af Skellig Michael, så turen er ikke for folk med svagt bentøj, og da der heller ikke er noget gelænder, er den heller ikke velegnet for folk med højdeskræk. En af øens faste sommer-guider fortæller, hvordan man som besøgende skal gebærde sig: bliv på stierne, lad fuglene være og tag alt affald med tilbage til fastlandet. Jeg nikker pligtskyldigt, da guiden spørger, om jeg har forstået, og så får jeg lov at påbegynde opstigningen. Jeg tager 50 trin af gangen, og holder så en lille pause, så jeg kan få vejret, nyde udsigten og tage billeder. Og dåne over de mange søpapegøjer, som må være blandt denne jords absolut mest nuttede skabninger. Mange af dem har reder under trinene, og de flyver ud og ind mellem fødderne på mig med de små, farverige næb fulde af fisk. Jeg har senere ladet mig fortælle, at de små, nuttede Porgs, man ser i “The Last Jedi” er inspireret af søpapegøjerne, der var fuldkommen ligeglade med filmholdet, og som var så talrige, at de var umulige at retouchere væk fra optagelserne, og som således blev til Porgs i stedet.

Endelig når jeg toppen. Jeg er knaldrød i hovedet, delvist på grund af anstrengelserne og delvist på grund af solen. Jeg smører noget mere faktor 50 på, og går ind gennem den smalle dør til det gamle kloster. Det er ikke et kloster, som vi kender det fra middelalderens Europa, men en samling af runde, bistade-agtige hytter, som er bygget af små, smalle sten fra klippeøen. Her er ikke brugt mørtel, og går man indenfor kan man se lyset trænge ind gennem stenene. Selv på en varm sommerdag som i dag er her køligt, og jeg tør ikke tænke på, hvor barskt her ville være på en grå novemberdag med stormen susende ind fra Atlanterhavet. Og når jeg ser mig omkring udover havet, kan jeg pludselig godt forstå, hvordan man som munk kunne få den idé at slå sig ned her. Grunden har angiveligt været, at munkene følte sig tættere på Vorherre på toppen af Skellig Michael, og det er svært ikke at være enig. Man ved desværre meget lidt om de munke, der har boet her, men de sidste flyttede herfra i det 11. århundrede – blandt andet efter at være blevet røvet af vikinger i al fald to gange.

Gå som en balletdanser

Herefter er det blevet tid til at gå ned til båden igen. Det er om at være på pletten, for den sejler præcist på grund af tidevandet. Paradoksalt nok skal nedstigningen noget værre end opstigningen. For nu er jeg pludselig nødt til at se nedad, og selvom jeg ikke er voldsomt højdeskræk, er jeg det alligevel nok til at blive lidt blød i knæene. En lille, vims irsk kvinde med et enormt kamera suser forbi mig på de smalle trin. "Gå med fødderne udad som en balletdanser!" råder hun. Jeg gør som hun siger, og det hjælper lidt. Men jeg er alligevel utrolig glad, da jeg når ned til bådens landingsplads. Her taler jeg med en ung kvinde, som har taget hele turen ned på rumpen som et lille barn.

Skipperen sejler båden hele vejen rundt om både Skellig Michael og Little Skellig ved siden af, inden vi sejler tilbage til Portmagee. Her ser jeg flere delfiner, og et par nysgerrige sæler stikker hovederne op og følger os længe. Da jeg kommer i land, nærmest løber jeg ind på wc'et på den lokale pub. Der er hverken wc på båden eller på øen, og bådens skvulpen har absolut ikke hjulpet. Jeg ser mig selv i spejlet. Jeg er så solskoldet som jeg aldrig har været før. Jeg har samme ansigtskulør, som hvis jeg havde siddet inde ved siden af og søbet Guinness i årtier. På trods af min ihærdige indsmøring med faktor 50. Men jeg ser også virkelig glad ud – helt opfyldt af naturens vidunderlighed. Jeg går ud i baren og bestiller en Guinness, som jeg nyder ved et af bordene udenfor - under en solparasol. Jeg kigger på næste bådhold, der går i land. De er også røde i hovederne, og alle har et kæmpe smil om munden.

Hvis du selv har fået mod på at besøge Skellig Michael kan jeg kun sige: gør det! Det er en fantastisk oplevelse. Men du skal også vide, at bådturene derud er få, da der kun må komme 100 mennesker til øen om dagen på grund af fuglelivet. Turene er booket op længe i forvejen, og du er ikke garanteret at kunne komme i land – det afhænger af strømforholdene, som er umulige at forudse. Du vil dog altid kunne blive sejlet rundt om øen, og det er også en stor oplevelse. Husk godt fodtøj – gerne vandrestøvler – en regnjakke, en trøje og en rygsæk til madpakke og vand. Og så selvfølgelig et kamera, så du kan tage billeder af alt det smukke, du ser. Du kan du læse mere om, hvordan du kommer ud til øen på moorings.ie.

 
 Foto: Failte Ireland

Foto: Failte Ireland

Stjernekiggeri på stranden

I Kerry ligger nordeuropas eneste såkaldte "Dark sky reserve" – et område, hvor man har sat særligt ind på at minimere lysforurening og dermed skabe de bedste betingelser for at se på stjerner. Lokale astronomer står klar med teleskoper og masser af viden til at forklare nysgerrige turister om himmellegemerne, og det kan virkelig anbefales. Husk varmt tøj! Læs mere på www.kerrydarksky.com

2016-06-02 09.13.01.jpg

Kør med hestevogn i Killarney Nationalpark

Nationalparken er med sine over 100.000 kvadratkilometer Irlands største nationalpark, og en utrolig smuk en af slagsen. Her er bjerge, vandfald, Irlands eneste bestand af røde hjorte og et hav af forskellige, vilde dyr. Er du ikke til bjergklatring, kan du opleve det hele i en af de mange hestevogne, som starter turen inde midt i Killarney by. I nationalparken kan du besøge Ross Castle og Muckross House, hvor Dronning Victoria engang holdt ferie. Sidstnævnte er et must for alle fans af Downton Abbey! Men du kan også bare blive ombord i hestevognen og nyde turen. Kuskene er eminente historiefortællere, og de underholder gerne med både sande og løgnehistorier. Læs mere på www.killarneynationalpark.ie

Valentia Island

Fra Portmagee kan du køre over til Valentia Island, som er et fint udflugtsmål. Her kan du blandt andet opleve den pittoreske lille by, Knight's Town, hvor du kan nyde en god frokost på byens hotel, Royal Valentia. Du kan også nyde udsigten fra det lokale fyrtårn hvorfra du kan se over til den nu forladte Great Blasket Island. De forhistorisk interesserede må ikke snyde sig selv for de forstenede dinosaur-fodspor, og har man en sød tand, kan det anbefales at lægge vejen forbi det lokale ismageri, Valentia Ice Cream. Læs mere på www.valentiaisland.ie